Løn bliver det allervigtigste tema i forhandlinger
Endnu er de egentlige overenskomstforhandlinger ikke gået i gang, men parternes krav er udvekslet. Fagbladet FOA ser nærmere på nogle af de krav, der kan give anledning til kampe.
Af
Mette Boysen
12. januar 2018
De egentlige overenskomstforhandlinger er stadig ikke gået i gang. Det skyldes, at lærerne fortsat ikke har fået en aftale om at kunne forhandle deres arbejdstid.
Indtil det sker, er man i Forhandlingsfællesskabet, som består af 51 medlemsorganisationer, herunder FOA, enige om, at man ikke vil påbegynde overenskomstforhandlingerne.
Men parterne har udvekslet overenskomstkrav, og FOAs forhandlingschef Jakob Bang har set nærmere på nogle af de områder i modpartens krav, som han vurderer, kan blive vanskeligt at nå til enighed om.
Tre typer krav
Når man siger, at parterne har udvekslet krav, er der i virkeligheden tale om tre typer af krav.
Der findes de generelle krav. Det er de krav som Forhandlingsfællesskabet har stillet og er blevet mødt af. Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 564.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner.
Derudover findes der tværgående krav. De gælder kun for FOAs cirka 50 overenskomster.
Og til sidst findes der de specifikke krav, som gælder for de enkelte sektorer i FOA.
”Når vi skal forklare medlemmerne, hvad resultatet af overenskomstforhandlingerne er, er det en sammenstykning af resultaterne indenfor de tre typer af krav. Det er det, der udgør det endelige resultat,” siger Jakob Bang.
Løn er det altoverskyggende tema
I de generelle krav, som Kommunernes Landsforening (KL) har stillet, overskygger et tema langt de øvrige krav. Det er spørgsmålet om løn, siger Jakob Bang.
”Vi har stillet krav om, at vi vil have den samme lønudvikling, som der har været på det private område. Der har KL påstået, at vi ligger foran den private lønudvikling, og det, siger vi, er det rene sludder. Det er et clash, der virkelig kommer til at fylde de kommende måneder,” siger Jakob Bang og fortsætter:
”Hvis der er et tema, der alt i alt kan få det her til at bryde sammen, så er det lønspørgsmålet. Hvis man generelt mener, at de offentlige ansatte skal have dårlige lønudvikling end privatansatte, så er man ved at rykke sammen til problemer,” siger Jakob Bang.
Aldersgrænse for seniordage i spil
Udover lønnen kan seniordage blive en knast i forhandlingerne. KL har et ønske om at ændre aldersgrænsen for, hvornår man kan få adgang til seniordage og mener, at aldersgrænsen bør tilpasses folkepensionsalderen, som også gradvist er stigende.
Derfor er KL’s krav, at man skal kunne få adgang til seniordage fem år før folkepensionsalderen og ikke, når man er 58 eller 60 år, som det hedder i overenskomsterne i dag afhængigt af, hvilket område de arbejder inden for.
Men det er FOA ikke enig i.
”Med de jobs vores medlemmer har, hvor nedslidning er et stort problem, har vi en stor interesse i at bevare seniorordningen, som den er i dag. Vi fandt på seniordagene, for at seniorerne kan blive længere på arbejdsmarkedet, men der vil KL hellere tvinge dem. Der har vi et sammenstød i interesser,” siger Jakob Bang.
Kravet har været rejst ved de seneste to overenskomstforhandlinger også.
Pension og ferie fylder også
To andre vigtige, men mindre temaer i forhandlingerne er pension og ferieaftalen.
KL ønsker at nedsætte pensionskarensen. Det betyder, at ansatte hurtigere skal optjene pension og helst i det øjeblik, de indtræder på arbejdsmarkedet.
Det har FOA selv rejst krav om, men viljen til at gøre noget markant ved pensionskarens, vil afhænge meget af den økonomi, der samlet er til rådighed ved forhandlingerne.
På ferieområdet forventes ikke de store uenigheder, men der kommer en ny ferielovgivning, som ferieaftalen skal indrettes efter.
Det er endnu uvist, hvornår forhandlingerne går i gang. De nuværende overenskomster udløber 31. marts i år.