Forstå talkrigen om løn på tre minutter
Det fyger med påstande om, hvorvidt lønstigningerne har været højest i det offentlige eller i det private. Fagbladet FOA har spurgt Danmarks Statistik, hvem der har ret i talkrigen om løn.
Af
Mette Boysen
15. december 2017
Har lønudviklingen været højest i det offentlige eller det private? Det er der delte meninger om disse dage.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) hævder, at lønnen i det offentlige er steget mere end lønnen i det private. Det baserer hun på en vurdering fra Finansministeriet fra perioden 2008 og frem til marts 2018, hvor overenskomsterne udløber.
Anders Bondo Christensen, som er chefforhandler for lønmodtagerne, siger, at der har været en parallel lønudvikling mellem det kommunale og det private – altså at lønningerne er steget næsten lige meget.
Tilbage står spørgsmålet: Er det de offentligt ansatte eller de privatansatte, som har fået den største lønstigning?
Til det siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt Pedersen, at man får forskellige resultater afhængigt af, hvilken periode man ser på. I nogle kvartaler og år har der været en højere lønstigning i det offentlige, altså både stat, region og kommuner, mens der andre år, har været en højere lønudviklingen i den private sektor.
”Af Danmarks Statistiks lønindeks kan man, at der i 2009 var en markant højere udvikling i lønnen i den private sektor i modsætning til den offentlige sektor. Hvorimod udviklingen pegede i den anden retning i 2007,” siger Steen Bielefeldt Pedersen, som ikke vil komme med et bud på, hvorfor det netop ser sådan ud i de perioder.
Man pointerede, at lønindekset ikke kan vise, om en lønudvikling skyldes, at alle ansatte har fået en lille lønstigning, eller om det er en mindre gruppe ansatte, der har fået en stor lønstigning.
Steen Bielefeldt Pedersen giver et eksempel:
”Hvis jeg i mit kontor har en HK-medarbejder, som har en relativ lav løn, som stopper i kontoret, og jeg i stedet ansætter en akademiker til en højere løn, så vil gennemsnitslønnen her i mit kontor være steget. Men de eksisterende medarbejderes respektive lønninger er ikke steget af den grund,” siger Steen Bielefeldt Pedersen.
Danmarks Statistik var tidligere på året ude med en analyse, der viste, at der både i stat, kommuner og regioner var sket en stigning i antallet af højtuddannede.
”Vores lønindeks siger noget om udviklingen i en gennemsnitsløn i den offentlige og den private sektor. Det kan man bruge til mange ting, herunder at give et billede af udviklingen i lønsummen. Men at fortælle om en given medarbejdergruppe har fået en højere lønstigning i den private versus den offentlige sektor, det kan lønindekset ikke bruges til,” siger Steen Bielefeldt Pedersen.
- Når du som statistikker hører de her forskellige udlægninger af tal, hvad tænker du så?
”Jeg tænker, at man skal huske at have nuancerne og i dette tilfælde periodeafgrænsningen på plads, ellers kommer man hurtigt til at tale om usammenlignelige forhold,” siger Steen Bielefedt Pedersen.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) hævder, at lønnen i det offentlige er steget mere end lønnen i det private. Det baserer hun på en vurdering fra Finansministeriet fra perioden 2008 og frem til marts 2018, hvor overenskomsterne udløber.
Anders Bondo Christensen, som er chefforhandler for lønmodtagerne, siger, at der har været en parallel lønudvikling mellem det kommunale og det private – altså at lønningerne er steget næsten lige meget.
Tilbage står spørgsmålet: Er det de offentligt ansatte eller de privatansatte, som har fået den største lønstigning?
Læs også: Kommunerne vil give sosu’er mere i løn
Forskel i forskellige perioderTil det siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt Pedersen, at man får forskellige resultater afhængigt af, hvilken periode man ser på. I nogle kvartaler og år har der været en højere lønstigning i det offentlige, altså både stat, region og kommuner, mens der andre år, har været en højere lønudviklingen i den private sektor.
”Af Danmarks Statistiks lønindeks kan man, at der i 2009 var en markant højere udvikling i lønnen i den private sektor i modsætning til den offentlige sektor. Hvorimod udviklingen pegede i den anden retning i 2007,” siger Steen Bielefeldt Pedersen, som ikke vil komme med et bud på, hvorfor det netop ser sådan ud i de perioder.
Mangler i lønindekset
I begyndelsen af denne uge var Danmarks Statistik ude med en pressemeddelelse om brugen af deres lønindekstal.Man pointerede, at lønindekset ikke kan vise, om en lønudvikling skyldes, at alle ansatte har fået en lille lønstigning, eller om det er en mindre gruppe ansatte, der har fået en stor lønstigning.
Steen Bielefeldt Pedersen giver et eksempel:
”Hvis jeg i mit kontor har en HK-medarbejder, som har en relativ lav løn, som stopper i kontoret, og jeg i stedet ansætter en akademiker til en højere løn, så vil gennemsnitslønnen her i mit kontor være steget. Men de eksisterende medarbejderes respektive lønninger er ikke steget af den grund,” siger Steen Bielefeldt Pedersen.
Danmarks Statistik var tidligere på året ude med en analyse, der viste, at der både i stat, kommuner og regioner var sket en stigning i antallet af højtuddannede.
Husk nuancerne
- Er det slet ikke muligt at sige noget om lønudviklingen i det offentlige sammenlignet med det private?”Vores lønindeks siger noget om udviklingen i en gennemsnitsløn i den offentlige og den private sektor. Det kan man bruge til mange ting, herunder at give et billede af udviklingen i lønsummen. Men at fortælle om en given medarbejdergruppe har fået en højere lønstigning i den private versus den offentlige sektor, det kan lønindekset ikke bruges til,” siger Steen Bielefeldt Pedersen.
- Når du som statistikker hører de her forskellige udlægninger af tal, hvad tænker du så?
”Jeg tænker, at man skal huske at have nuancerne og i dette tilfælde periodeafgrænsningen på plads, ellers kommer man hurtigt til at tale om usammenlignelige forhold,” siger Steen Bielefedt Pedersen.
Tal er forhandlingsoplæg
Nana Wesley Hansen er lektor på FAOS (Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet. Hun betragter parternes udlægninger af løntal som oplæg til overenskomstforhandlingerne.
Hun siger, at de tal parterne bruger er korrekte. De viser bare noget forskelligt, fordi parterne tager udgangspunkt i forskellige år.
”Arbejdsgiverne tager udgangspunkt i 2008, for der blev aftalt procentuelt høje lønstigninger i det offentlige, og så kom finanskrisen, som ingen havde set,” siger Nana Wesley Hansen.
Samme tal, ny kurve
Men det mener lønmodtagerne ikke giver et retvisende billede, for så fremgår det ikke, at den private sektor fik store lønstigninger før 2008, forklarer Nana Wesley Hansen.
”Derfor starter deres sammenligning i 1996, og så ser kurverne helt anderledes ud, selvom det er samme tal man putter ind i maskinen,” siger Nana Wesley Hansen.
I Danmark har vi siden 1987 haft en reguleringsordning, som udjævner lønforskelle mellem den private og den offentlige sektor.
”Reguleringsordningen lægger op til, at man ser tingene i et længere perspektiv for den har hele tiden et efterslæb,” siger Nana Wesley Hansen.