Jacob tvunget til uddannelse: Så mange penge mister han

Portør Jacob Stæchmann mener, at det kræver en særlig mentalitet at begå sig som portør, og derfor giver det ikke mening at tvinge både portører og rengøringspersonale til at uddanne sig til serviceassistenter. Jørgen True

34-årige Jacob Stæchmann er portør og meget glad for sit job. Alligevel er han tvunget til at uddanne sig som serviceassistent, og det kommer til at koste ham dyrt.

30. november 2017

Om et år er Jacob Stæchmann måske i gang med at tage en uddannelse som serviceassistent. Det håber han ikke, at han er. For 34-årige Jacob Stæchmann er portør på Nykøbing Falster Sygehus, og det er han både meget glad for og stolt af.

Men Region Sjælland ønsker, at alle portører skal uddannes til serviceassistenter, og takker man nej til uddannelsen, kan man betragte sig selv som opsagt. Jacob har ikke lyst til at stå uden job, og derfor følte han sig tvunget til at tage uddannelsen, selvom det kommer til at koste ham dyrt.

Under uddannelsen får han ikke de tillæg, han normalt får som portør med både aften- og nattevagter, og derfor går han i gennemsnit 5.000 kroner ned i løn hver måned under uddannelsen, som for hans vedkommende kommer til at vare 10 måneder.

Læs også: Tommy bliver tvunget til uddannelse som serviceassistent

Havnet i det rette fag
Oprindeligt er Jacob uddannet tømrer. Han blev færdig under finanskrisen, og det var svært at finde fast job. Derfor valgte han at blive portør. Først var han ferieafløser og for tre år siden, tog han portøruddannelsen.

I dag føler han, at han er havnet i et fag, der interesserer ham, og som han er god til.

”Portører er meget stolte af deres fag, og det tog jeg til mig. Og derfor har jeg lyst til hele tiden at dygtiggøre mig,” siger Jacob Stæchmann.

Af den grund tog han blandt andet et ekstra traumekursus.

Læs også: Portører risikerer tvangsuddannelse

Uddannelse er godt, men...
Og i udgangspunktet er Jacob fortaler for at uddanne sig.

Man skal ikke sige nej til uddannelse. Det er en kæmpegod idé for rengøringspersonalet, hvor rigtig mange er ufaglærte,” siger Jacob, som dog ikke kan se, at uddannelsen som serviceassistent har nogen værdi for ham.

”Ingen portører har lyst til den uddannelse, og det skyldes de mange ukendte faktorer så som, hvad vi skal lave, når vi er færdige, og hvad vores indtægt bliver. Det er rigtigt frustrerende,” siger Jacob.

”Hvis der kom en leder og sagde til mig: ’Jacob, du er god til at være i akutteamet. Det er der, du skal være, når du er færdig’, så ville det måske være nemmere at håndtere at skulle tage uddannelsen. Jeg har ikke et problem med, at der er rengøringsopgaver i ny og næ. Men det bliver udlagt som om, at rengøringen kommer til at fylde mest, og at patienterne er en biting, “ siger Jacob.

Svært at få råd til uddannelse

Jacob har svært ved at forstå, at uddannelsen bliver italesat som en opkvalificering.

De siger, at vi bliver opkvalificeret, men vi får ikke mere i løn. Det ville jeg gå ud fra, at man fik med mere uddannelse,” siger Jacob.

Jacobs kone, Heidi, er ved at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske. Og heldigvis har hun allerede fået job på en afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. Parret har to børn på seks og otte år sammen, og hvis Heidi ikke havde fået job, ville de ikke have råd til, at Jacob kan gå ned i løn under uddannelsen.

At være portør kræver den rette psyke

Jacob undrer sig over den måde, regionen har grebet tingene an på.

”En portør er ikke en serviceassistent, men det er som om politikerne negligerer det og bare tror, at en portør kører senge. Men det kræver den rette psyke og mentalitet at være portør og for eksempel køre med døde patienter,” siger Jacob og fortsætter:

”De fleste af de rengøringsfolk, jeg har talt med, har intet ønske om at have portøropgaver. Vi har også haft praktikanter fra serviceassistentuddannelsen, som siger, at de ikke kan lide at se blod, eller har ondt i ryggen, og derfor ikke kan skubbe sengen,” siger Jacob.

Folk ved ikke, hvad portørerne laver

Han siger, at mange ikke ved, hvilke opgaver portørerne udfører, hvilket blandt andet er at give hjertemassage, besvare traumekald, være på pletten, når en gravid skal have akut kejsersnit og køres til operation og håndtere overfald.

”Vi har mange udadreagerende patienter, og det bruger vi meget tid på. Der dur det ikke, at Yrsa på 50 år, der har været 30 år i rengøringen, dukker op,” siger Jacob.

Vidne i arbejdsretten

I øjeblikket er Arbejdsretten ved at afgøre, om det var i strid med overenskomsten, da Region Sjælland gav en række portører valget mellem at tage en serviceassistentuddannelse eller at se sig selv som opsagt. Jacob har været indkaldt som vidne, og det har han det fint med.

”Jeg siger tingene, som jeg ser dem,” siger Jacob.

Med en ny regionsrådsformand håber Jacob, at det kan være med til at ændre på udsigten til at skulle i uddannelse.

”Men selvom vi måtte få medhold i Arbejdsretten, så dør konceptet jo ikke. Og hvad sker der så – ender vi med at blive fyret,” spørger Jacob og fortsætter:

”Det bedste ville være, at der var nogle kloge hoveder, der sagde, at vi har brug for den bedste kvalitet i både rengøring og portørarbejde, og det får man ikke ved at tvinge folk i uddannelse,” siger Jacob Stæchmann.