Børnehave afskaffer 'drengepiger' og 'tøsedrenge'

"Vi har drenge, der kan lide at sy, og vi har piger, der kan lide at slå søm i. Det vigtigste er, at alle børn får lige muligheder," siger pædagogisk assistent Dominique Kuschel. Hun er ambassadør for kønspædagogik, som hun har arbejdet med siden 2013 og vejleder andre i.  Jørgen True

I børnehusene Kokkedal er der ikke ‘fine piger’ og ‘seje drenge’.  Der er bare børn, der leger. Og voksne, som både kan spille  fodbold og sy – uden at skele til køn.

Af Isabel Fluxa Rosado

17. januar 2018

Der er piger, der elsker vilde lege og fodbold. Og drenge, der elsker klæd udtøj og ‘far, mor og børn’ – eller ‘familieleg’, som det hedder i Ådalen, der er en del af Børnehusene Kokkedal. 

Læs også: Drenge og piger bliver behandlet ens i flere børnehaver

Uanset hvilken type familie, børnene kommer fra, og hvilke lege de foretrækker, skal de føle, at det er i orden, forklarer pædagogisk assistent Dominique Kuschel, der har arbejdet med kønspædagogik siden 2013. Når hun taler med børnene, er hun opmærksom på at undgå at agere kønnet i sprogbrug, leg og læring.

 “Vi siger aldrig: ‘Kom så drenge og piger’. Vi siger: ‘Kom så børn!’ Børnene lærer også, at vi ikke bruger ord som ‘drengepige’ eller ‘tøsedreng’. Hvis de siger det, taler vi om, hvad det betyder, og hvad det får dem til at føle.”

De voksne er rollemodeller

I dag er det godt vejr, og alle ‘svanerne’ er ude at lege. Dominique er med på klatrestativet og spiller også fodbold. Ligesom de mandlige kolleger er med til at sy sammen med børnene. De ansatte reflekterer løbende over, hvordan de er rollemodeller, og hvordan de bruger sproget. 

Læs også: 7 gode råd til dig der arbejder med kønspædagogik

“I starten var det svært. For eksempel tog det noget tid at bruge ord som ‘brandbekæmper’ i stedet for ‘brandmand’, men det er så vigtigt, at børnene forstår, at de kan blive lige det, de vil. At mulighederne står åbne,” siger Dominique Kuschel. 

Trods den bevidste tilgang tager de ansatte sig stadig i at kalde pigerne for ‘fine’ og drengene for ‘seje’. “Men vi bliver bedre og bedre til at bruge mere neutrale ord som: ‘Flot trøje, du har på’,” siger Dominique.

Det tog noget tid at bruge ord som 'brandbekæmper' i stedet for 'brandmand'

Pædagogisk assistent Dominique Kuschel

Vi må ikke snyde børn

Kristina Avenstrup, der er områdeleder for Børnehusene i Kokkedal, ser god grund til, at dagtilbuddene sætter fokus på køn. For selvom vi i Danmark bryster os af ligestilling, er der sket et skred siden 1970’erne, mener hun.

“Børn er under massiv påvirkning af reklamer og møder fra en tidlig alder stereotype forestillinger om drenge og piger. Derfor er det vigtigt at arbejde med kønspædagogik, hvis vi vil have et mere ligestillet samfund,” siger hun.

Uden en bevidst indsats risikerer man at snyde børn, påpeger områdelederen.

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

“Drenge bliver ofte opfordret til vilde lege. Og de bliver heller ikke altid inviteret med til at tale om følelser. Når de så kommer i skole, får de at vide, at de ikke kan sidde stille i timerne. Hos os bliver de inddraget i de stille, fordybende aktiviteter. Det er en naturlig del af læreplanerne,” siger Kristina Avenstrup.

Hun understreger, at det ikke er forkert at være pige og lege lyserød prinsesse. Og drenge må hellere end gerne spille fodbold. Alt er o.k. Men fordommene lever, hvis ikke man udfordrer dem.

“Vi vil sikre, at alle får lige muligheder. Det gør vi ved at stimulere børnene lige meget – uanset køn. Det burde være ligetil, men der er meget, vi er blinde over for,” siger Kristina Avenstrup.