Efter afsløring af vold: Nu dropper kommune retssag mod ansatte

Trods flere protester over vilkårene for ansatte og beboere på Lindegården, valgte de ansatte efter flere forgæves opråb at nedlægge arbejdet og gå i strejke. KL mente, at strejken var ulovlig og ville hive de ansatte i Arbejdsretten – men efter nye oplysninger er kommet frem, er sagen droppet. Johnny Frederiksen

Efter nye oplysninger om vold og trusler efter drabet på Lindegåden, har KL nu droppet at hive de ansatte i Arbejdsretten for at nedlægge arbejdet. 

19. oktober 2017

Den 25. oktober var det planlagt, at 100 ansatte på Lindegården skulle i Arbejdsretten, fordi de 47 dage efter drabet på en kollega nedlagde arbejdet i protest over, at de stadig gik på job med livet som indsats.

Men efter at Fagbladet FOA gennem en omfattende aktindsigt hos politiet har gravet nye oplysninger frem, der dokumenterer, at de ansattes arbejdsforhold efter drabet på kollegaen Vivi Nielsen stadig var særdeles farlige, har KL nu droppet sagen.

Læs også: Dødstrusler, vold og stoffer: 33 grunde til, at de ansatte strejkede efter drab på kollega

”De oplysninger har vi nu haft lejlighed til at gennemgå. Det er derfor vores vurdering, at der kan have været nogle særlige forhold, som har fået medarbejderne til at nedlægge arbejdet. Det gør, at vi ikke vil kræve bod for den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse,” siger Pernille Christensen, juridisk chef i KL i en pressemeddelelse. 


 

Læs også: Ansatte nedlagde arbejde efter drab: Nu kræver kommunen 130.000 kr i erstatning

 Berørte ansatte
De ansatte nedlagde arbejdet den 11. maj – 47 dage efter knivdrabet på Vivi Nielsen. I den periode kan Fagbladet FOA dokumentere, at der mindst var 33 episoder med trusler, tæv og stofhandel. Derfor var de ansatte også uforstående over, at KL krævede 130.000 kroner i bod.

”Strejken handlede jo ikke om løn, men om retten til at gå på arbejde og være tryg og kunne gå hjem uden at være nedbrudt af daglige episoder med vold og trusler,” siger Mia Kristina Hansen, der arbejder på Lindegården.

Hun fortæller, at utallige kollegaer er gået ned med stress. Flere er ikke vendt tilbage, fordi de er ødelagte af overfald og trusler på livet. Mens hun taler, skælver hendes stemme. Mere end halvanden års kamp for bedre forhold i psykiatrien – og retten til at sige fra, når myndighederne ikke kan sikre dette – har sat spor.

”I perioden op til og efter drabet råbte vi op, men vi blev ikke hørt. Vi havde følelsen af at være oppe mod et kæmpe, urokkeligt system. Derfor er kollegaerne og jeg meget berørte over, at det endelig anerkendes, at det var i orden at sige fra,” siger Mia Kristina Hansen.

Læs også: Ansatte: Derfor stopper vi strejken på Lindegården

FOA: Godt sagen blev stoppet
Hos FOA er man ligeledes glade for, at de ansattes strejke ikke bliver til en sag.

”Boden ville sende et uheldigt signal om, at de ansatte havde gjort noget, de ikke måtte, efter de i 47 dage havde gjort alt, hvad de kunne gøre, for at finde løsninger. Jeg er glad for, at det lykkedes at få denne sag stoppet. Det her er sagen, som alle bør være flove over endte i Arbejdsretten,” siger Dennis Kristensen, formand i FOA.

Læs også: Alarmklokkerne ringede lang tid før knivdrab

Han henviser til, at det var KL, der efter en henvendelse fra Københavns Kommune, insisterede på, at sagen skulle føres.

”Det har været ærgerligt at se, at Københavns Kommune har været årsagen til, at sagen er endt i Arbejdsretten, og at KL har insisteret på at sagen skulle føres. Københavns Kommune har jo ellers været aktive for at få landspolitikerne på banen for at løse de grundlæggende problemer på bostederne. Det er de 150 ekstra pladser, vi har fået til farlige beboere, et godt eksempel på,” siger Dennis Kristensen.