Klumme: Unfair og ulige konkurrence
![](/media/qzpin1ri/sr-dennis-kristensen-3227-til-web.jpeg?format=webp&quality=75&v=1dae35e43751af0)
Påskud om fair og lige konkurrence har kostet skatteyderne dyrt, skriver formand for FOA Dennis Kristensen.
11. oktober 2017
Det private Danmark skal have bedre muligheder for at udkonkurrere
fællesskabets Danmark.
Så kort kan regeringens nyeste udspil ‘Fair og lige konkurrence’ beskrives.
Udspillet indeholder blandt andet bedre klagemuligheder for det
private erhvervsliv over det, de private brancheorganisationer kalder
“offentligt opgavetyveri”.
Skræller man fup og spin af, så er regeringens grundholdninger tydelige nok. Det handler ikke om fair og lige konkurrence mellem ligestillede parter. Det handler alene om at forbedre det private erhvervslivs muligheder for at konkurrere mod offentligt leveret velfærd og service, uden at det offentlige kan svare igen på konkurrencen.
Den politik, som skiftende regeringer har gennemført under påskud af, at det handler om fair og lige konkurrence, har kostet skatteyderne dyrt.

Opbygning af nyt bureaukrati og kunstigt høje priser til privathospitaler og privat ældrepleje har kostet dyrt. Rigtigt dyrt.
Dennis Kristensen, Formand
Der er pumpet millioner og atter
millioner af kroner i forsøget på at
skabe markeder for velfærdsydelser.
Vel at mærke kunstige markeder for
skattekroner. Opbygning af nyt
bureaukrati og kunstigt høje priser til
privathospitaler og privat ældrepleje
har kostet dyrt. Rigtigt dyrt. Har det så givet fair og lige konkurrence
mellem det private og det offentlige? Næ – det offentlige
er bundet på hænder og fødder.
Vil en ældre eksempelvis tilkøbe en ydelse, hun ikke er visiteret til, så må hun gå til et privat plejefirma. Vil en kommune gerne etablere en café for både de ældre og lokalområdets beboere for at opbygge netværk omkring plejecentret, så vil der blive råbt unfair konkurrence i forhold til caféer og restauranter.
Det handler ikke om sund fornuft, men om ideologi. Regeringen er desværre ramt af troen på Lamborghini-velstand til de bedst stillede og forbud mod fællesskabets muligheder for at tænke i fornuft og for borgerne sammenhængende løsninger
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA