4 gode råd: Sådan får I styr på køretiden

1. Klarhed over arbejdsgangene

Først og fremmest er det en klar anbefaling, at alt skal fremgå tydeligt på kørelisten. Hvis køretiden ikke fremgår af kørelisten, men er lagt ind under tiden i besøgene, så stresser det medarbejderne unødigt. 

Læs også: Sosu'er: Synlig køretid på kørelisterne skaber psykisk balance

Man kan hurtigt opleve et ekstra pres, når man selv skal finde rundt i, hvor lang tid man har ved borgeren og hvor lang tid, man skal bruge på transporten. Tingene bør også fremgå i runde tal, som tager højde for og giver plads til ting som vejr, trafik og terræn. 

Derudover bør pauser også fremgå tydeligt på kørelisten. På mange arbejdspladser fremgår det ikke synligt, at der er sat et tidsrum af til pause, og medarbejderne kan derfor tro, at det er tid der er til overs, som de kan være fleksible med i forhold til at løse deres arbejdsopgaver.

2. Snak med de tillidsvalgte

Hvis køretiden mellem borgerne ikke fremgår af dine kørelister, skal du gå til din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant med problemet. Det er en god idé at tage dialogen bredt med dem.

Læs også: Sosu’er har for lidt køretid: Her ’stjæler’ de minutterne

Det vil sige, at I bør snakke om, hvordan jeres arbejdsdag er skruet sammen generelt, og ikke kun om køretiden. Når I har et overblik over, hvilke udfordringer der er med jeres kørelister, kan de tillidsvalgte tage det op på et møde i MED-udvalget.

Ledelsen bør være lydhøre over for problemstillingen, da de spiller en enorm rolle i forhold til at få arbejdspladsen til at fungerer optimalt. Manglende informationer på kørelisterne tvinger mange medarbejdere til selv at forsøge at få enderne til at hænge sammen, men det er i bund og grund ikke deres arbejde. 

Fyldestgørende kørelister kan til gengæld hjælpe med både at forbedre arbejdsmiljøet og højne de faglige standarder.

3. Nedsæt en arbejdsgruppe

Det kan være en god ide at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af alle led af organisationen.

Læs også: Kathrin bruger egen bil for borgernes skyld

Der bør være udekørende social- og sundhedshjælpere og -assistenter, planlæggere og ledelse repræsenteret i arbejdsgruppen, så man i fællesskab kan arbejde sig hen imod, at man får lavet et system med kørelisterne, hvor alt fremgår tydeligt, og det fungerer bedst muligt for alle på arbejdspladsen.

4. Lav et pilotprojekt og evaluer

Man kan eventuelt starte med at lave et pilotprojekt med de nye kørelister i en enkelt af de udekørende grupper. Så kan man få afprøvet, om den løsning, som arbejdsgruppen har fundet frem til, fungerer optimalt.

 På den måde kan man få rettet de ting til, som i virkeligheden ikke fungerer helt som man havde tænkt, inden man breder løsningen ud til resten af arbejdspladsen. Derefter er det også vigtigt løbene at evaluere på, om den løsning man har fundet frem til fungerer bedst muligt.