Ansatte nedlagde arbejde efter drab: Nu kræver kommunen 130.000 kr i erstatning

Den 25. oktober trækker København Kommune 100 ansatte fra det socialpsykiatriske bosted Lindegården i arbejdsretten, fordi de i marts 2016 nedlagde arbejdet i ni dage, efter deres kollega Vivi Nielsen blev stukket ned og dræbt af en beboer, mens hun passede sit job.

Kommunen kræver nu omkring 130.000 kroner i bod fra de ansatte for strejken, som ifølge kommunen ikke var lovlig.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Mia Kristina Hansen, Pædagog på Lindegården, er skuffet over Københavns Kommune:

”Jeg bliver vred, skuffet og ked af det, nu hvor sagen kommer op igen. Vi nedlagde ikke arbejdet, fordi vi ønskede at få mere i løn. Vi ville gerne på arbejde. Men vi ønskede også at komme hjem i live og at være hele psykiske,” siger hun.

Manglende handling

Efter drabet på den 57-årige Vivi Nielsen var der flere ansatte, som blev sygemeldt, og der landede mange opsigelser på lederens bord. Trods mange møder med ledelsen og krav om flere medarbejdere, kom der ikke flere hænder til at løse opgaverne på Lindegården i perioden efter drabet på Vivi Nielsen. Det gjorde arbejdsdagene mere farlige, fordi de ansatte ikke kunne bruge deres faglighed og skabe tryghed for beboerne på Lindegården, fortæller Mia Kristina Hansen:

”Jeg husker en aften, hvor en beboer, som havde drukket voldsomt, og som havde brug for hjælp, endte med at true mig på livet, fordi min kollega og jeg ikke kunne hjælpe ham. Vi kunne kun løse halvt så mange opgaver, fordi vi ikke måtte være alene af sikkerhedsmæssige grunde.”

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Der gik 47 dage fra Vivi Nielsen blev dræbt til 100 ansatte på Lindegården heriblandt pædagog Mia Kristina Hansen valgte at nedlægge arbejdet i protest over manglende handling fra arbejdsgiveren.

Fare er formildende omstændighed

Mumme Ting, advokat hos FOA, fører sagen i arbejdsretten for de ansatte på Lindegården. Han vurderer, at de ansatte har en god sag, selvom strejken var overenskomststridig:

”Arbejdsgiver har ikke sørget for at bringe sikkerheden i orden for de ansatte, selvom de lovede det gang på gang, og det er først 5-6 uger senere, hvor de ansatte nedlægger arbejdet, at arbejdsgiver handler på sikkerheden.”

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

Det er Paragraf 12 stk. 6 i Arbejdsretsloven også kendt som bestemmelsen om ”liv, ære og velfærd”, som skal til fortolkning i arbejdsretten. Og ifølge Mumme Ting, er det den formildende omstændighed, at det var for farligt for de ansatte at gå på arbejde, når arbejdsgiver ikke havde sørget for øget sikkerhed, som afgør, om medarbejderne straffrit kan nedlægge arbejdet.

”Hvis de ansatte ikke kan nedlægge arbejdet på grund af fare og trusler på jobbet, så har jeg svært ved at se en anden situation, hvor de ansatte ville kunne,” siger Mumme Ting.

Hos Københavns Kommune har man ikke på nuværende tidspunkt en kommentar til sagen.

”Det er KL, der repræsenterer Københavns Kommune i den verserende sag, der efter gældende arbejdsretslige regler kører i Arbejdsretten. Da det er en sag, der netop er verserende i Arbejdsretten, har vi ingen kommentarer til den,” skriver kommunens presseafdeling i en mail.