Dorte fik erstatning for faldulykke

”Jeg vil hellere have et fleksjob end ende på førtidspension, for jeg vil gerne ud at møde mennesker,” siger Dorte Mathiasen, der før sin arbejdsulykke var ansat i hjemmeplejen. Jørgen True

Ingen ville tage ansvaret for en murertråd, der kostede hjemmehjælper Dorte Mathiasen hendes arbejdsliv. Men det fik FOA lavet om på.

Af Finn Danielsen

05. oktober 2017

Hjemmehjælper Dorte Mathiasen var på vej ind i en opgang for at besøge en borger, da hun pludselig snublede. Hendes forsøg på at undgå at falde betød, at hun med endnu større fart slog sin højre arm og skulder hårdt ind opgangens glasparti.


”Jeg vidste med det samme, at noget var helt galt. Min arm var på samme tid slatten, død og smertende,” husker Dorte Mathiasen om ulykken, der skete i 2013.


Årsagen viste sig at være en murersnor, der var ophængt i opgangen, men kun synlig indefra. Ingen skilte eller lignende advarede om snublefælden bag hoveddøren.


Dorte Mathiasen måtte med ambulance til hospitalet, hvor det viste sig, at hendes skulder og overarm var brækket fire steder. Men først otte dage senere blev hun opereret.


”Det var hårde dage med mange smerter, og jeg måtte sidde op og sove. Efter operationen havde jeg stadigvæk ondt og fik morfin, og det første halve år sov jeg det meste af tiden,” siger Dorte Mathiasen.


Ingen ville tage ansvar

Ulykken blev anmeldt og anerkendt som arbejdsskade. Men FOA ville også have afklaret, om nogen kunne gøres ansvarlig for ulykken og dermed være forpligtet til at betale erstatning.


Forbundet anlagde derfor retssag mod den andelsforening, der ejede bygningen. Andelsforeningen stævnede derefter det byggefirma, der havde hovedansvaret for renoveringen, som så stævnede den underleverandør, der tog sig af arbejdet i opgangen.


Ingen ville i første omgang tage ansvar for den famøse murertråd, men alle retssagerne blev i sidste ende undgået, da underleverandøren efter flere måneders forhandlinger med FOA erkendte sit ansvar for ulykken.


Bevisbyrden var tung at løfte, da ingen vidner så Dorte Mathiasen falde. Alligevel afviste hun flere forligstilbud, fordi de ikke indebar, at byggefirmaet påtog sig ansvaret for ulykken.


”Det betød så meget for mig, at de anerkendte deres skyld, efter i så lang tid at have afvist det,” siger hun.

Økonomisk sikret, men …

Byggefirmaet skal dog ikke betale hele det forsørgelsesgrundlag, som Dorte Mathiasen har mistet. Hun får også sociale ydelser samt ydelser i arbejdsskadesagen.


Men foreløbig har hun fået 147.000 kroner i erstatningssagen, og de kommende år kan hun regne med omkring 60.000 kroner om året. Senere, når hendes arbejdsprøvninger og arbejdsskadesagen er afsluttet, forventer FOA, at hun får et éngangsbeløb til endelig afregning af sagen.


Dorte Mathiasen kvitterede for FOAs indsats med en stor buket blomster.


”Jeg synes bare, at de har gjort så godt,” siger hun.


Men lige så glad, hun er for resultatet af erstatningssagen, lige så ked er hun af, at hendes arbejdsliv er slut.


”Jeg var 46 år, da ulykken skete, glad for klienter og kolleger og i fuld vigør. Nu kan jeg ikke noget som helst. Jeg var meget trist i starten, men nu er jeg kommet videre. Jeg må jo acceptere, at det her er mit liv nu.”