Fælles pauser styrker sammenholdet
Jo mere man kender hinanden, jo lettere går de svære samtaler med kolleger. Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie har fokus på pausekultur.
20. september 2017
“Skal du med til Fies fødselsdag? Alle er inviteret.”
Kollegerne fra Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie i Ringsted sidder tæt omkring et bord i personalestuen. Klokken er 19.30, så fællespausen er lige begyndt.
Det er godt et år siden, at pausen blev indført. Filosofien er, at hvis man kender hinanden privat, mindsker det misforståelser og konflikter. Og det lader til at virke.
“Vi lærer hinanden at kende i de her pauser, og det gør mig tryg. Og når jeg er tryg, er det lettere for mig at gå til en kollega, hvis der er noget, vi er uenige om,” fortæller omsorgsmedarbejder Ken-neth Laugesen Johansen.
Spilleregler for pauserne
I starten var det lidt svært for de ansatte at forstå idéen om en fælles pause, og der var en smule modstand. Men i dag kan alle se værdien.“Vi slapper selvfølgelig af, vi taler også ind i mellem om arbejdet, men pausen har først og fremmest en social funktion,” siger kollega og socialpædagog Mia Pedersen.
Derfor er der også aftalt en række spilleregler.
“Det skal være et rum, hvor vi lytter til hinanden. For eksempel er det no-go at sidde med hver sin mobiltelefon,” forklarer Kenneth Laugesen Johansen.
De ved, hvem jeg er
Normalt er Kenneth Laugesen Johansen ifølge eget udsagn ellers ‘ikke særlig godt til de svære samtaler’. Men fordi hans kolleger har tid og mulighed for at følge med i, hvad der foregår i Kenneths liv, både fagligt og privat, så lytter de, når han endelig tager bladet fra munden.
“De ved, hvem jeg er, så selv om vi måtte være uenige, så er der en tillid,” siger Kenneth Laugesen Johansen.
Mia Pedersen nok er den kollega, han kan være mest uenig med.
“Vi er meget forskellige. Men vi er enige om, at dialogen er central, og så kan vi begge to godt lide at blive udfordret. Det løfter kun vores faglighed,” siger Mia Pedersen.