Børnene betaler prisen for 40 års nedskæringer i daginstitutioner

Selv om der i dag stilles langt større krav til, hvad daginstitutioner skal kunne tilbyde forældre og børn, var personalenormeringen i 1972, altså for 45 år siden, en hel del bedre end nu.

Det viser en analyse, som analysefirmaet Bureau 2000 har lavet for FOA.

Hvis man alene ser på personaletimer, var der i 1972 14,9 timer per vuggestuebarn og 6,9 timer til hvert børnehavebarn. I 2016 der kun 11,3 timer til vuggestuebarnet og 5,9 timer til børnehavebarnet. Det svarer til en nedskæring på 24 procent i vuggestuer og 14 procent i børnehaver.

Nye opgaver

Men i løbet af den lange årrække er der også sket ændringer af de opgaver, som personalet skal varetage.

I dag bruger institutionerne for eksempel mere tid på administration og dokumentation, og det har mindsket den tid, de voksne kan være sammen med børnene.

Bureau 2000 vurderer med baggrund i flere undersøgelser, at den del af personalets tid, som bruges til samvær med børnene, er faldet fra 72 procent til 51 procent. Bureauet gør dog opmærksom på, at afgrænsningen af arbejde med børn og andet arbejde er behæftet med usikkerhed.

Markant forringelse af normering

Men med dette udgangspunkt kan rapporten konkludere, at der i dag er 85 procent flere børn per tilstedeværende voksen end i 1972 i vuggestuegrupper og 60 procent flere i børnehaver.

”I den periode har daginstitutionerne udviklet sig fra rå pasning til et pædagogisk tilbud. Det er godt, men det kræver jo, at der er tid til børnene, hvis de pædagogiske opgaver skal løses,” siger Mogens Bech Madsen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

Han vil have flere penge til området og mener, at kommunerne bærer ansvaret for, at der ikke er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer i daginstitutionerne.

”Alle er enige om, at den tidlige indsats over for børnene er utrolig vigtig, men der er ingen rigtig vilje til at afsætte midler til det,” siger Mogens Bech Madsen.

Han peger på, at den tidligere S-R-SF-regering bevilgede 750 millioner til forbedring af personalenormeringerne. Men kommunerne har højest brugt en tredjedel af bevillingen til det formål, fremgår det af Bureau 2000s rapport.

”Det er forkasteligt, når der nu endelig var en chance for at rette lidt op på normeringerne,” siger Mogens Bech Madsen.

Voksenkontakt udvikler børn

Kontakten til voksne giver børn udvikling, og den er især vigtig for de helt små børn, fastslår Charlotte Ringsmose, der er der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

”Den pædagogiske forskning har undersøgt daginstitutionernes betydning, og den peger på, at relationerne mellem børn og voksne er den helt afgørende faktor,” siger hun.

Charlotte Ringsmose mener, at det er stort problem, at Danmark er det land, hvor flest små børn er i daginstitution, og at institutionerne så ikke får de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven.

”Lovgivningen rummer nogle meget fine mål og værdier, men de er blevet til et glansbillede. For hvornår er en kommune sidst blevet holdt op på de fine ord?” spørger forskeren.

Hun er alvorligt bekymret for fremtidens børn.

”Det er dokumenteret, at det ikke går så godt med danske børn sammenlignet med andre nordiske lande. Alligevel fortsætter man med at skære ned,” siger Charlotte Ringsmose.

Kvalitet er ikke kun hænder

Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, det giver mening at sammenligne personalenormeringer over så lang en tidshorisont. KL hilser i stedet nye normeringstal fra Danmarks Statistik, som også offentliggøres i dag (30. juni) velkommen, selv om ikke alle kommuner er med.

”Vi vil arbejde for, at alle kommuner kommer med i statistikken, så det kan blive et værktøj for kommunalpolitikerne til at sammenligne egen kommune med andre. Men det er helt afgørende at sige, at kvalitet ikke alene handler om at tælle hænder,” skriver Arne Eggert, der er udviklingsdirektør i KL, i en mail til Fagbladet FOA

Han peger blandt andet på relationerne mellem børnene, læringsmiljøet og forældresamarbejdet som vigtige for kvaliteten i daginstitutionerne, og fastslår, at kommunerne har høje ambitioner.

”Børn er vores fremtid, og derfor skal dagtilbudsområdet have høj prioritet både nationalt og i kommunerne,” skriver Arne Eggert.