Kend din ret: Det skal du vide om helligdagsarbejde
Arbejder du store bededag eller en af forårets helligdage, skal du være opmærksom på, at du har ret til en fridag. Reglen gælder alle, der arbejder på døgnområdet.
03. maj 2017
Skal du arbejde store bededag, Kristi Himmelfartsdag eller en anden såkaldt søgnehelligdag - altså en helligdag, der ikke falder på en søndag? Så husk, at du udover helligdagstillæg har krav på en fridag.
Helligdagen anses nemlig for at være en lønnet fridag. Det betyder, at ansatte, der arbejder på helligdage, skal have deres fridag på et andet tidspunkt af deres arbejdsgiver.
Reglen er til for at give frihed til de dem, som blandt andet arbejder i vagtskifte på social- og sundhedsområdet og på det døgnpædagogiske område. Det gælder eksempelvis portører, sosu-assistenter og rengøringsfolk på KL's og regionernes døgnområde.
Glemmer at nedskrive timer
Hvis du har fri på en helligdag, der falder på en hverdag, er det vigtigt at være opmærksom på, at du får nedskrevet dine timer. Der er nemlig en del ledere i kommuner og regioner, der glemmer at nedskrive tiden, som de skal. Får du ikke nedskrevet dine timer, mister du en fridag, du ellers havde ret til.
Du skal derfor sikre dig, at det fremgår af vagtplanen, hvordan arbejdsgiveren agter at håndtere helligdagsfriheden. Hvis arbejdsgiveren har gjort det rigtigt, skal man have nedskrevet sine timer og have en fridag på selve helligdagen eller en anden dag.
Har du arbejdet på en af påskens helligdage, kan det være en god ide at undersøge, om du har fået plottet en fridag ind i din tjenesteplan.
Forskel på fuldtid og deltid
Hvor mange timer du senere skal have fri afhænger af, om du arbejder fuldtid eller deltid. Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kan du læse mere her.
Du skal være opmærksom på, at der på din arbejdsplads kan være aftalt en lokal arbejdstidsaftale, som indebærer, at der gælder andre regler. Vil du vide, om det gælder for dig, skal du tale med din tillidsrepræsentant eller lokale fagforening.