Flere sengepladser i psykiatrien opvejer ikke års nedskæringer

Efter drabet på en ansat på Lindegården den 25. marts 2016 gik de efterladte kollegaer på gaden i protest over deres arbejdsforhold. Det store fokus på psykiatrien betød, at man på Christiansborg afsatte 400 millioner kroner til at forebygge vold på bosteder - blandt andet til at oprette ekstra sengepladser i psykiatrien til farlige beboere. Jørgen True

Politikernes plan om at oprette nye sengepladser i psykiatrien, opvejer ikke for alle de sengepladser, som er skåret væk siden 2010.

03. april 2017

Regeringen og satspuljepartierne arbejder lige nu på at oprette 150 nye specialiserede sengepladser i psykiatrien til særligt udadreagerende beboere. 

Pladserne er en tiltrængt hjælp, til den pressede psykiatri, men det er langt fra en endelig løsning. Fra 2010 til 2016 er antallet af såkaldte almenpsykiatriske sengepladser nemlig faldet fra 2.648 til 2.426. Det viser tal, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i fra de fem regioner. 

Tilførslen af de 150 nye pladser bringer derfor ikke behandlingspsykiatrien op på 2010-niveau målt i sengepladser.

“De 150 nye senge er en her og nu løsning for at forhindre nye drab på bostederne. Når vi ser på, hvordan det ser ud i behandlingspsykiatrien, så er der behov for at oprette flere senge. Det bekræfter de her tal også. Vi har et hængeparti som samfund i psykiatrien, og vi bliver nødt til bid for bid at få det genoprettet,” siger Dennis Kristensen.

Frygter nedlægning af senge fortsætter

De nye pladser bliver oprettet i forbindelse med  handlingsplanen om forebyggelse af vold på botilbud, som der i 2016 blev afsat 400 millioner til. Mens politikerne på Christiansborg arbejder på at oprette nye sengepladser i psykiatrien, er regionerne i gang med at nedlægge senge i den samme psykiatri.
 

Læs også: På Risskov stopper narkohundene næsten ved hver dør

Hos FOA frygter Dennis Kristensen derfor, at det løft, regeringen lige nu er i gang med at lave, vil blive opslugt af de sengenedlæggelser, som regionerne år for år har gennemført:
 
“Regionerne skal ikke have mulighed for at nedlægge tilsvarend sengepladser, som der oprettes. Derfor har vi sammen med KL været  ret fokuserede på, at der skal være et værn mod, at de nye pladser ikke kommer til at fylde huller i det almindelige regionale system,” siger han.

Se på kortet herunder, hvor antallet af sengepladser er faldet mest.

Han understreger, at der er sket en stor udbygning af den ambulante behandling i psykiatrien, men det står ikke mål med regionernes nedlæggelse af sengepladser.  
 

Læs også: Misbrug og stofsalg fra hospitalssengen er udbredt i psykiatrien

 Eksplosion i patienter
Fra 2010 til 2015 er det samlede antal patienter i psykiatrien vokset fra 114.000 til 148.000, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Mens der er blevet ni procent færre senge, er antallet af patienter altså vokset med 30 procent.
 
Hos Dansk Psykiatrisk Selskab mener de også, at der er behov for flere sengepladser.
 
“Vi kom med et bud i 2012, hvor vi på det tidspunkt sagde, at der manglede 15-20 procent af sengepladserne. Men det er et skøn. Det afhænger meget af sammenhængen i de lokale ambulante tilbud, og hvor godt det kommunale og regionale samarbejde fungerer,” siger Torsten Bjørn Jakobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. 
 

Læs også: FOA: Psykiatrien skal have et løft nu

 De mest syge er hårdest ramt
Han mener særligt reduktionen i sengepladser har ramt de mest syge beboere på bostederne.
 
“Faldet i sengepladser er nok gået ud over de patienter med de mest alvorlige sindslidelser, altså dem der bor på bostederne. Det er nemlig dem, der oftest ender som svingdørspatienter,” siger han.
 
Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes at få en kommentar fra sundhedsminister Karen Ellemann (V) i sagen.