På Risskov stopper narkohundene næsten ved hver dør

Som et forsøg på at dæmme op for narkomisbruget blandt patienterne på Psykiatrisk Hospital Risskov, har ledelsen indført forsøg med narkohunde. Det står der i et strakspåbud fra Arbejdstilsynet den 16. januar 2017, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.

Når hundene besøger det midtjyske hospital, har de travlt.

“Når narkohundene er her, så stopper de næsten ved hver værelsesdør. Det betyder, at der har været narko på værelset på et eller andet tidspunkt inden for rimeligt kort tid. Så det er en kendt problemstilling, og vi har narko her på stort set samtlige afsnit,” siger Jesper Priskorn, der er fællestillidsrepræsentant på hospitalet.

Årsagen til, at narkoen finder vej fra gaden og ind i hospitalssengen, er, at godt en tredjedel af de sindslidende mennesker, der har kontakt med psykiatrien, har et misbrug. Det viser et dansk forskningsstudie fra 2015.

Når de bliver syge og har brug for hjælp, flytter misbruget med dem ind på hospitalet, og det skader behandlingen og øger risikoen for vold mod personalet.

“Det sætter behandlingen lysår tilbage, når de tager stoffer. Vi kan simpelthen ikke behandle dem ordentligt. Vi ser også meget vold, når de er påvirket, primært mod personalet men også patienterne, der slås indbyrdes,” siger Peter Bugge, sosu-assistent og  tillidsrepræsentant på Psykiatrisk Hospital Risskov. 

Den betragtning er hans kollega Jesper Priskorn enig i:

“Stofferne betyder, at de psykisk syge patienter blive mere syge og utilregnelige. Det er ofte narkopåvirkede, der laver de groveste overfald. Der er ingen tvivl om, at narko har en kæmpe betydning for de ting, der sker i psykiatrien,” siger han. 

En anden uheldig bivirkning ved de narkopåvirkede patienters uforudsigelige adfærd er, at risikoen for brug af tvang stiger.

“Narkoen øger helt klart risikoen for, at vi må give beroligende medicin eller bruge tvang. Man ser nemlig ofte konflikter i kølvandet på, at patienter har taget narko, fordi de bliver mere aggressive og uforudsigelige,” fortæller Peter Bugge.

De narkopåvirkede patienter lægger også beslag på flere ressourcer på hospitalet.

“Stofferne gør dem mere paranoide og øger risikoen for, at de kommer i konflikt med personale og andre patienter. Derfor lægger patienter med misbrug beslag på flere ressourcer. Det er særligt et problem på Risskov, da vores normering her er lavere end resten af landet,” siger Peter Bugge.

Narkoen på afdelingerne smugles ind af patienter og pårørende eller handles gennem hegnene med pushere udefra.

“Pusherne kommer og handler ved hegnene, og patienterne handler indbyrdes mellem hegnene. Vi har også eksempler på pårørende, der tager stoffer med ind til deres familiemedlem,” siger Peter Bugge.

Han fortæller, at nogle af patienterne også selv har narko med, når de kommer tilbage fra udgang. 

“Man visiterer ikke systematisk alle patienter, der kommer retur. Det har vi ikke ressourcer til. Selv hvis vi gjorde, kunne vi ikke fjerne narkoproblemet - det ville være naivt og tro. Men hvis vi blev bedre til at stresse dem, der kom med narkoen, så var vi nået et stykke ad vejen,” siger Peter Bugge. 

Bent Hansen (S), politisk ansvarlig i Region Midtjylland, mener ikke, at en øget visitation af patienterne kan stoppe strømmen af stoffer til afdelingerne på Risskov. 

“Det koster ganske rigtigt ressourcer at visitere alle patienter. Men jeg er ikke sikker på, at visitation løser problemet alene. Hvis vi ser på retspsykiatrisk afdeling i Risskov, visiteres stort set alle patienter. Alligevel er der narko på afdelingerne,” skriver han i en mail til Fagbladet FOA. 

Han håber, at de nye forsøg med narkohunde på afdelingerne kan være med til at reducere narkoproblemets omfang. 

“På nogle afdelinger er det et stort problem. I de nuværende bygninger og udearealer er det desværre mere end svært at dæmme op for, at narkotika kan transporteres ud og ind af hospitalet. Indsatsen med narkohunde er et stærkt redskab for at gøre det sværere at komme i besiddelse af narkotika, når man er indlagt,” skriver Bent Hansen.