Her er Danmarks bedste dagtilbud 

Børne- og socialminister Mai Mercado overrækker prisen som ’Årets Dagtilbud’ til leder, Jane Weltz, af Eksperimentalinstitutionen. Jørgen True

Eksperimentalinstitutionen er kåret som årets dagtilbud. Her er 5 faglige tiltag, stedet har foretaget, som andre kan lære af.

Af Anders Ejbye-Ernst

03. marts 2017

Fredag formiddag blev Eksperimentalinstitutionen, der ligger i Københavns Kommune, kåret som ’Årets Dagtilbud’.

På Eksperimentalinstitutionen er de glade for at modtage prisen, hvis formål er at skabe inspiration på dagtilbudsområdet.

”Vi er meget stolte over kåringen. Vi synes selv, vi gør et stort stykke arbejde og har en høj succesrate, så det er rart at få anerkendelse. Vores fagområde er nemlig ikke det, der oftest møder anerkendelse i medierne,” siger leder af Eksperimentalinstitutionen Jane Weltz om prisen, der bliver uddelt i samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt FOA og BUPL. 

Halvdelen af børnene på Eksperimentalinstitutionen er visiteret af kommunen og kommer fra familier med psykosociale problemer. Inklusionsarbejdet med denne gruppe børn er noget, som Eksperimentalinstitutionen har haft stor succes med.
 
”Kåringen betyder, at kendskabet til det inklusionsarbejde, vi laver, bliver bredt mere ud,” siger Jane Weltz.

Tanke bag alt

Institutionen blev kåret som det bedste dagtilbud ud af mange indstillede, fordi der er en grundighed og systematik i måden, som de ansatte håndterer børnene på, fortæller FOAs repræsentant i udvalget, der uddelte prisen.
 
”Man kan mærke, at der er en tanke bag alt, der bliver gjort. Det er tydeligt, at personalet har sat sig ned i fællesskab og besluttet, hvordan man vil gribe den her svære opgave an,” siger Maia Lindstrøm, konsulent i FOA.

På Eksperimentalinstitutionen er der kun uddannet personale, og der et stort fokus på en konstant efteruddannelse.

En anden årsag til, at stedet blev kåret som årets dagtilbud, er relationsarbejdet med børnene, som de ansatte har stor fokus på. Alle børnene på Eksperimentalinstitutionen har en primær- og en sekundærpædagog. Primærpædagogen kender det enkelte barn og kan derfor tilrettelægge aktiviteter, der stimulerer barnet på præcis det niveau, det har behov for. 

Højere normering

Eksperimentalinstitutionen har også en højere normering end andre steder i Københavns Kommune. Netop de gode rammer for det pædagogiske arbejde mener Jane Weltz, at andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere af.

”Noget af det, jeg er mest glad for, er, at det nu giver os en mulighed for at sige, at hvis man har tilstrækkeligt med resurser, kan man lave et godt pædagogisk arbejde og få en høj succesrate med inklusionsarbejdet,” siger hun.

Samme pointe understreger Mogens Bech Madsen, sektorformand i Pædagogisk sektor i FOA:

”Det, jeg synes, er interessant, er, at når man tilfører ressourcer og investerer i at uddanne personalet og i at skabe gode rammer, så kan man løfte børn i udsatte positioner. Det er vigtig viden at brede ud,” siger Mogens Bech Madsen.

Høj normering er god investering

Inklusionsarbejdet i de første leveår er med til at ligge fundamentet for, hvordan børnene klarer sig i resten af livet. 

Selvom Eksperimentalinstitutionen har bedre økonomiske rammer, er pengene givet godt ud, mener Jane Weltz:

”Pengene ville på sigt tjene sig selv ind igen, hvis man boostede nul til seksårsområdet med uddannet personale og flere hænder. Det ville betyde, at man ville få en langt højere succesrate i forhold til inklusionen i skolerne. Man skaber nemlig robuste børn ved at styrke personlige og sociale kompetencer i de første leveår,” siger hun.