Ung sosu stryger til tops i FOA: Se hendes farvel til kollegerne
31-årige Helena Mikkelsen sagde i denne uge farvel til jobbet i hjemmeplejen i Hjørring Kommune og goddag til nyt arbejde i topledelsen hos FOA som hidtil yngste forbundssekretær.
24. november 2016
Sådan lød det fra den nyvalgte forbundssekretær og social- og sundhedsassistent, Helena Mikkelsen, da hun tirsdag skulle sige farvel til sine tidligere kolleger i Hjørring.
Hun havde dårligt fået fjernet krummerne i mundvigene oven på afskedsreceptionen for kollegaerne, før hun onsdag morgen skridtede hen over Staunings Plads i København mod Forbundshuset og en tredobling i sin løn.
“Det kan da godt være, at det måske bliver til en rejse sydpå. Det har vi aldrig gjort det så meget i, vi har mest bare camperet,” siger nordjyden, der trods arbejdet i hovedstaden fortsat vil blive boende med sin mand og 4-årige søn i Vrå.
Læs også: Ung sosu stormer ind i FOAs ledelse
Meget at kæmpe forHelena Mikkelsen er overbevist om, at hendes erfaring som sosu-assistent på gulvet vil gavne hendes arbejde som forbundssekretær.
“Det, tror jeg helt sikkert, kan være med til at give en vinkel på tingene. Og det giver i hvert fald mig en kampgejst, fordi jeg ved, at der er mange ting at kæmpe for.”
Tre forbundssekretærer valgt
Helena Mikkelsen høstede flest stemmer, da de nye forbundssekretærer blev valgt den 18. november på FOAs kongres. Hun fik i alt 503 af kongressens stemmer.Foruden Helena Mikkelsen blev Joan Prahl og Jens Nielsen valgt til forbundssekretær med henholdsvis 431 stemmer og 372 stemmer. I alt var der fem personer opstillet.
Læs også: Ny FOA-formand skal vælges i april 2018