Børn med traumer skal opdages tidligere
København og Gladsaxe klæder som de første kommuner i landet ansatte på til at arbejde systematisk med at hjælpe børn med traumer.
14. juli 2016
Rigtig mange børn i skolealderen går rundt
med traumer, som ingen opdager, viser ny
forskning fra Syddansk Universitet (SDU).
Det kan få alvorlige konsekvenser for børnene,
siger psykolog Michael Ulrich, der også er leder
af PsykologHuset i Københavns Kommune:
“Når et barn er traumatiseret, kan det ikke lære og ikke udvikle sig ordentligt, for hjernen bruger al energien på at være bange. De børn bliver tabt i uddannelsessystemet og socialt.”
Derfor er København og Gladsaxe som de første kommuner i landet på vej med et forsknings- og udviklingsprojekt, der skal hjælpe familiebehandlere, psykologer og pædagogisk personale med at spotte udsatte børn og unge med traumer. Projektet Styrket læring, bedre skolegang er støttet af Egmont Fonden, og SDU står bag forskningsdelen.
Læs også: Her får børn med traumer hurtigt hjælp

Traumet skal vækkes på en tryg måde
Michael Ulrich, psykolog og leder af psykogloghuset
Brug for ‘tryg’ behandling
Projektet indeholder blandt andet efteruddannelse i en ny metode.“For at et barn kan bearbejde et traume, er det vigtigt, at det er stabiliseret og modtagelig for behandling. Det vil metoden ‘sleeping dogs’ hjælpe os til. De sovende hunde, altså traumet, skal vækkes på en tryg måde,” siger Michael Ulrich.
Socialborgmester Jesper Christensen (S) er glad for projektet:
“Det afgørende er, at vi som kommune både er i stand til at identificere børnenes traumer og håndtere dem. Projektet er et vigtigt redskab til at få helet nogle af de sår, som børnene ulykkeligvis har fået i livet.”