Demente foretrækker kæledyr frem for mennesker

Besøgshunde hitter mere hos alvorligt demente end både mennesker og robotsæler. TrygFonden

Plejehjemsbeboere med fremskreden demens, der får besøg af en besøgsven med en hund, foretrækker at tage kontakt til dyret frem for til mennesket. Det viser dansk forskning.

24. maj 2016

Kæledyr kan have en god effekt på demente borgere på plejehjem, og flere steder har man fået øjnene op for, at samvær med kæledyr kan give god stemning, glæde og forhøjet livskvalitet.

Hvis en besøgsven har et kæledyr med på besøg, foretrækker alvorligt demente at tage kontakt til dyret frem for til mennesket. Det viser en undersøgelse, som seniorforsker Karen Thodberg, Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab, har stået i spidsen for. Hun forsker i terapeutisk anvendelse af kæledyr.

”Vi undersøgte de ældres reaktioner, når vi medbragte henholdsvis en hund, en robotsæl og en bamse til en række besøg hos borgere på fire danske plejehjem,” fortæller Karen Thodberg.

Besøgshund frem for robotsæl

”En robotsæl udløste samme reaktioner som en hund, men i løbet af de 12 besøg, som de ældre modtog, faldt interessen for robotsælen. Det skete ikke med hunden. Her holdt interessen over længere tid,” siger forskeren.

Jo mere demente, borgerne var, jo mere foretrak de at henvende sig til dyret, uanset om det var en rigtig hund, en robotsæl eller en bamse. Og omvendt: Jo friskere, de ældre var, jo mere foretrak de at henvende sig til mennesket.

”Det er nok nemmere at være sammen med et dyr end et menneske for de alvorligt demente. De kan sidde roligt og kæle for dyret, uden at det er pinligt, at de ikke kan huske dets navn, eller om det har været på besøg før. Her er en umiddelbar kontakt uden for mange sociale spilleregler,” forklarer Karen Thodberg.

Gavnligt at være sammen med dyr

Mulighederne for fysisk kontakt er begrænsede på et plejehjem, og det spiller måske også ind på resultatet. At nusse et dyr og mærke dets varme pels kan muligvis være med til at dække et behov for fysisk kontakt hos de demente.

Meget tyder på, at det kan være gavnligt for os mennesker at være sammen med dyr. Nogle undersøgelser viser, at når vi kæler for et kæledyr, falder blodtryk og puls. Stress-hormonet kortisol falder, og velvære-hormonet oxytocin stiger. Nogle af de samme effekter ses også samtidig hos dyrene.

Mennesker, der ikke kan lide dyr, oplever formentlig ikke disse positive effekter.

”Dyr kan medvirke til at give mange demente borgere nogle gode stunder og oplevelser. Via forskningen kan vi få mere viden om, hvordan vi tilpasser tilbud med dyr til de ældres formåen og behov. Men der mangler stadig meget viden på området,” siger Karen Thodberg.