Ny dom: Passiv hashrygning vil koste dig kørekortet

3 år og 6 måneder uden kørekort og en bøde på 15.500 kroner. Sådan lyder Højesterets dom til en mand, der havde kørt bil med hash i blodet.

Vel at mærke hash, som han passivt havde indtaget, og som politiet målte sig frem til mere end halvandet døgn senere.

Dommen vækker bekymring i FOA og blandt FOAs medlemmer. Et medlem, der arbejder i socialpsykiatrien og dagligt har kontakt til hashmisbrugere, skrev efter dommen til FOA-formand Dennis Kristensen og spurgte, hvordan han nu skulle agere.

Retssikkerheden er truet

Medlemmet er usikker, fordi han ikke kan sikre sig mod at blive passivt påvirket af den hash, som han kan lugte både i borgernes lejligheder og i gangene udenfor.

Han føler sin retssikkerhed truet, frygter at miste sit kørekort, få et stort erstatningskrav og eventuelt en fængselsdom, hvis der sker en ulykke, fordi han har været påvirket via sit arbejde.

”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der især arbejder på misbrugscentre og på specialområdet, hvor borgerne eller deres gæster ryger fjolletobak. Men det kan også være et problem for rengøringspersonale,” siger Annette Press, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Mariagerfjord.

Arbejdsgiverne skal på banen

Hun mener, at der er stort behov for at få afklaret, hvordan ansatte skal reagere, når de udsættes for passiv hashrygning. Hun oplever lige nu, at FOA får misvisende reaktioner fra myndighedspersoner, når emnet tages op.

En ansat i forvaltningen anser eksempelvis problemstillingen som rent vås, mens Arbejdstilsynet (AT) har oplyst et FOA-medlem om, at han skal konsultere egen læge, hvis han løber ind i hashtåger på jobbet.

Derfor vil afdelingen nu afkræve både AT, ældrechefen og den politisk ansvarlige i kommunen en holdning til, hvad der skal gøres ved problemet.

”Vi bliver simpelthen nødt til at holde AT og arbejdsgiversiden fast på, at det først og fremmest er deres forpligtelse at komme med løsninger,” siger Annette Press.

Højesteret strammer praksis

Advokat Jens Rysgaard, der har ført sagen for den mand, der blev dømt i Højesteret, vurderer, at dommen er en markant stramning af tidligere praksis.

”Østre Landsret har i en række tidligere domme frifundet ved passiv rygning, men med Højesterets dom bliver man dømt, hvis man lader sig udsætte for passiv rygning. Er du i et rum, hvor der lugter af hash, så skal du nu altid overveje, om du kan køre bil bagefter,” siger Jens Rysgaard.

Han peger på, at der modsat alkohol ingen tommelfingerregler findes for, hvornår hashen har forladt kroppen. Det er individuelt og kan variere meget.

Slut med undskyldninger

Jens Rysgaard mener, at Højesteret med dommen har gjort op med alle former for undskyldninger – gode eller dårlige – for at have THC (det aktive stof i hashen) i blodet, når man kører bil. Hvis der bliver målt THC, så bliver man dømt.

”Højesteret siger, at kan man måle THC i ens blod, skyldes det massiv påvirkning ved, at man har valgt at blive i et lokale. Og kører man så alligevel bil bagefter, i Højesteretssagen 40 timer senere,  bliver man rimeligt sikkert dømt. Det giver nogle udfordringer for eksempelvis FOAs medlemmer,” siger Jens Rysgaard.

Læs svar til bekymret FOA- medlem fra forbundsformand Dennis Kristensen

Læs en tidligere artikel om emnet ”Ansattes passive hashrygning kan koste kørekortet”