København betaler gravide elever millioner
Over 200 kvindelige elever, hvis uddannelsesaftaler er blevet afbrudt under graviditet og barsel, får nu godtgørelse fra Københavns Kommune. Landets øvrige kommuner bør følge trop, mener FOA.
08. marts 2016
’Ville jeg kunne vende tilbage til min elevplads, når den første tid med baby derhjemme er slut? Kan jeg klare mig økonomisk på barselsdagpenge frem for elevløn?’
Spørgsmål som disse har plaget masser af kvindelige erhvervsuddannelseselever, som ikke kunne få forlænget deres elevaftaler med Københavns Kommune, mens de var gravide eller på barsel.
Nu er kommunen parat til at betale 213 kvinder to måneders elevløn i godtgørelser, der samlet kan komme til at koste kommunen 6,8 millioner kroner. Det besluttede Økonomiudvalget tirsdag i den forgangne uge.
”Det skal være helt legitimt og i orden, at man tager barsel og får børn, mens man læser,” siger Social- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Bag kommunens beslutning ligger en principiel dom fra Højesteret. En kvindelig gartnerelev fik en godtgørelse på to måneder, fordi arbejdsgiveren ikke ville forlænge elevaftalen, da hun var gravid. Men kvinder har ret til både forlængelse og elevløn under barsel, lød en vejledning fra Kommunernes Landsforening (KL) efterfølgende til kommunerne. Og har kommunen kendskab til sager, der ligger fem år forud for dommen, eller rejses der sager af kvinder, der i samme periode ikke fik forlænget aftaler, skal eleven kompenseres med to måneders godtgørelse.
Københavns Kommune har siden sommeren 2014 kendt navnene på 213 berørte kvinder. Alligevel er det først nu besluttet at betale samtlige kvinder godtgørelsen.
”Det er uheldigt, at processen har været så lang, og at vi ikke med det samme kunne melde klart ud, men sådan har omstændighederne været,” siger Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Kvinder skal selv rejse sag
Næstformand Mari-Ann Petersen fra FOA Social- og Sundhedsafdelingen er godt tilfreds med, at landets største kommune nu vil betale de diskriminerede kvinder.
”Vi har igennem mere end et år kritiseret Københavns Kommune for ikke at optage sagerne med henblik på udbetaling af godtgørelse til alle de elever, som de rent faktisk vidste, havde været udsat for denne her forskelsbehandling,” fortæller næstformanden.
Hun mener, at samtlige kommuner landet over bør følge trop.
Elever landet over skal dog ikke forvente, godtgørelserne kommer trillende af sig selv. At Københavns Kommune nu selv vil opsøge sine tidligere elever ændrer ikke på KL’s anbefaling til kommunerne, fortæller kontorchef i KL’s juridiske kontor Karsten Thystrup:
”Gældende ret er, at hvis man umiddelbart uden et stort ressourceforbrug kan finde sagerne, skal man genoptage dem. Skal man bruge et stort ressourceforbrug, har man lov til ikke at genoptage dem, men vente på, at folk de kommer. Hvor den enkelte kommune finder sig selv i den sammenhæng, har vi ikke nogen mening om,” siger han.