Dagtilbud gør kæmpe forskel for ghettobørn
Ghettoens daginstitutioner mangler ressourcer til at bryde negativ social arv. Alligevel føler mange af medarbejderne, at de gør en kæmpe forskel for trængte familier.
29. august 2015
Rester fra børnehavens køleskab, aflagt børnetøj eller fortolkning af breve fra det offentlige. Det er bare nogle af de opgaver, som det pædagogiske personale hjælper udsatte familier med.
Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor personalet i socialt belastede dagtilbud fortæller om deres oplevelser i arbejdet med ressourcesvage børn og deres familier, skriver Fagbladet FOA.
”Institutionerne yder en enorm social indsats, som både familierne og samfundet nyder godt af. Men ressourcerne i de her dagtilbud er lige så knappe som andre steder, og personalet føler ofte afmagt,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, lektor i uddannelsessociologi, Niels Rosendal Jensen til Fagbladet FOA.
”Vi har svært ved at få timerne til at slå til. Ikke mindst fordi udsatte børn har ekstra behov for tryghed, nærhed og kulturoplevelser,” siger institutionsleder i den integrerede institution Børnegården Byparken Bettina Stryhn.
Institutionen ligger i Svendborg, der ifølge tænketanken Kraka har landets næsthøjeste procentdel af fattige naboer.
Er ressourcerne små, er den faglige tilfredsstillelse til gengæld stor, understreger Gitte Johansen, der snart har været ansat som pædagogmedhjælper i 25 år i Børnegården Byparken.
For hende bliver det pædagogiske arbejde mere meningsfuldt af at hjælpe familier med alt fra NemID til en skulder at græde ud ved.
”Selv de hårdest pressede forældre møder os med en tillid og åbenhed, jeg er dybt taknemmelig for, og som gør det muligt at gøre en forskel,” siger hun.
Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor personalet i socialt belastede dagtilbud fortæller om deres oplevelser i arbejdet med ressourcesvage børn og deres familier, skriver Fagbladet FOA.
”Institutionerne yder en enorm social indsats, som både familierne og samfundet nyder godt af. Men ressourcerne i de her dagtilbud er lige så knappe som andre steder, og personalet føler ofte afmagt,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, lektor i uddannelsessociologi, Niels Rosendal Jensen til Fagbladet FOA.
For lidt ekstra timer
I snit bevilger kommunerne 27 timer ekstra om ugen til de mest socialt udfordrede daginstitutioner, viser en anden undersøgelse, som analysebureauet Bureau 2000 har lavet for FOA. Men den ekstra tid går blandt andet med skriftlig dokumentation. De udsatte børn får ikke det ekstra nærvær, ro og tryghed, de har behov for.”Vi har svært ved at få timerne til at slå til. Ikke mindst fordi udsatte børn har ekstra behov for tryghed, nærhed og kulturoplevelser,” siger institutionsleder i den integrerede institution Børnegården Byparken Bettina Stryhn.
Institutionen ligger i Svendborg, der ifølge tænketanken Kraka har landets næsthøjeste procentdel af fattige naboer.
Trofast personale
Er ressourcerne små, er den faglige tilfredsstillelse til gengæld stor, understreger Gitte Johansen, der snart har været ansat som pædagogmedhjælper i 25 år i Børnegården Byparken.
For hende bliver det pædagogiske arbejde mere meningsfuldt af at hjælpe familier med alt fra NemID til en skulder at græde ud ved.
”Selv de hårdest pressede forældre møder os med en tillid og åbenhed, jeg er dybt taknemmelig for, og som gør det muligt at gøre en forskel,” siger hun.