Wellness hjælper hyperfølsomme børn

Pædagogmedhjælper Line Lykkeskov gnider små fødder ind i olie. På hendes institution får børnene særlig sansetræning, og det hjælper også de meget følsomme.         Niels Åge Skovbo

Daginstitution har gode erfaringer med at give sensitive børn massage, sanseøvelser og varme fodbade. 

17. juni 2015

I flere år har børnene i Skave Børnehus uden for Holstebro fået en kort daglig sansestimulation, som får blodtrykket ned og stress ud af krop og sjæl. Og en gang om ugen er hele formiddagen sat af til at forkæle hinanden. Institutionen kalder det Wellness i børnehøjde.

”Børnene opnår især tre ting: De lærer, hvordan de selv sanser. De bliver kloge på, hvordan deres kammerater reagerer, når de bliver masseret eller tager et varmt fodbad. Og den viden får dem til at udvise en ret intens form for omsorg for hinanden,” siger pædagogmedhjælper Line Lykkeskov.

Hun har set, hvordan et af de meget sårbare børn – efter de har iværksat deres wellness-aktiviteter – nu kan magte en mere udadvendt hverdag. Tidligere havde han et stort behov for at trække sig.

Ingen forskning om hyperfølsomme børn

Stadig flere børn får hæftet prædikatet særligt sensitiv på sig. Det viser en rundringning, Fagbladet FOA har foretaget blandt pædagogiske konsulenter.

Men der findes ikke undersøgelser, der underbygger teorien om, at man kan inddele mennesker i en gruppe af særligt følsomme. Det siger professor i psykologi Henrik Høg-Olsen fra Aarhus Universitet.

”Der er ikke videnskabelig forskning, der beviser, at nogle mennesker sanser stærkere end andre. Men en del mennesker har en mere skrøbelig personlighed, der sammen med angst og belastninger, kan gøre dem mere følsomme,” siger han.

Stor interesse for de særligt sensitive

Forskning eller ej så oplever personalet i landets dagtilbud et stigende antal forældre, der mener, at deres børn er særligt modtagelige over for de mange indtryk, hverdagen byder på.

”Vi mærker en tydelig interesse for særligt sensitive børn, både fra forældre og ansatte i dagtilbud,” siger pædagogisk konsulent Bente Jørgensen fra Slagelse Kommune.

Hendes råd er at foretage en individuel vurdering af hvert barn og sørge for ro og struktur til dem, der virker mere sensitive.

Pas på med hjemmetest

Også psykologer i den pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) mærker et øget fokus på særligt sensitive børn.

Psykolog Bjarne Nielsen, der er formand for PPR-foreningen, advarer mod, at forældre og ansatte læner sig for meget op ad de hjemmetest, som forældre bruger til at tjekke, om deres barn er særligt sensitivt.

”Kun en grundig udredning kan fortælle, om der måske ligger for eksempel angst og bekymring bag det følsomme udtryk,” siger Bjarne Nielsen.