100 år med ligestilling: Kvindeløn 17 procent bagud

"Man vælger ikke det her job, hvis man vil være millionær," siger pædagogisk assistent Martin Nielsen fra den integrerede institution Hyltebro. Her sammen med kollegerne, pædagog Gitte Frandsen (tv.) og pædagogisk leder Kirsten Løth.   Jørgen True

At kvindefag får lavere løn end mandefag, er et af de største problemer for ligestillingen i dag, mener FOAs medlemmer.

29. april 2015

Meget er sket, siden kvinder fik ret til at stemme for 100 år siden, den 5. juni 1915. Men på ét område er udviklingen stort set gået i stå. Det handler om penge.

8 ud af 10 kvinder og halvdelen af mændene siger, at et af de største problemer for ligestillingen i dag er, at kvindefag får lavere løn end mandefag. Det viser en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer, som 2.545 har deltaget i. Og holdningen underbygges af statistikker.

”Man kan indimellem læse i medierne, at der ikke længere er noget løngab mellem mænd og kvinder. Det passer ikke. Kvinders timeløn er i gennemsnit 17 procent mindre end mænds, og det har nærmest ikke rykket sig de seneste 35 år,” fastslår Lisbeth Pedersen, der er afdelingsleder ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ingen vil give noget

Ved den seneste fornyelse af overenskomsterne i 2015 er der heller ikke hjælp at hente for kvinder i lavtlønnede job. Lønmodtagerne i Forhandlingsfællesskabet kunne ikke enes om at omfordele pengene.

Og det er netop kernen i problemet, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til Fagbladet FOA:

”Skævheden opstod, da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet i 60’erne og blev indplaceret lønmæssigt under mændene. Siden er der ikke rokket meget ved det. Og det er ikke kun arbejdsgiverne, der undlader at rette op på den skævhed. På lønmodtagersiden er der intern modstand, fordi ingen vil af med noget, for at andre kan få.”

Det politiske ansvar

Hos medarbejderne i den integrerede institution Hyltebro er de daglige udfordringer i arbejdet mere påtrængende end debatten om ligeløn.

”Det er urimeligt og uretfærdigt, at omsorgsfag ikke bliver vægtet mere fra politisk hold. Men jeg må også ærligt sige, at det ikke er noget, der fylder så meget i min bevidsthed i dagligdagen,” siger pædagogisk leder Kirsten Løth.

Socialminister Manu Sareen (R) ser gerne et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked.

”Men når det gælder løn, så er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler og fastsætter lønniveauet. Derfor er det også her, ligeløn skal på dagordenen,” siger han til Fagbladet FOA.

Johanne Smith- Nielsen (Ø) er derimod parat til at bruge skattekroner på sagen.

”Enhedslisten foreslår, at vi afsætter en milliard, som parterne kan forhandle om ved næste overenskomstforhandling. Pengene skal specifikt bruges til at hæve de laveste lønninger.”

Læs undersøgelsen om FOA-medlemmernes holdninger til ligestilling