Regeringen vil have flere private plejetilbud. Men intet tyder på, at det giver bedre ældrepleje. I hvert fald er det særligt efter tilsynsbesøg hos private tilbud på ældreområdet, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet alvorlige problemer.
På næsten en tredjedel – 30 procent – af tilsynsbesøgene hos private plejeaktører er der således fundet enten ’større’ eller ’kritiske’ problemer. Hos kommunal ældrepleje er andelen 22 procent. Det viser en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på plejeområdet i perioden 2021 til 15. juni 2023, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
I VIVE kalder projektchef Pia Kürstein Kjellberg opgørelsen for ’dybt relevant’:
”Der er et stort politisk fokus på ældreplejen, og vi står givetvis overfor at skulle omorganisere hele området, blandt andet fordi det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft. Jeg har ikke set tilsvarende opgørelser før, og det er altid interessant med data, der på forskellig vis belyser forholdene i ældreplejen. Og der er ikke noget, der indikerer, at det private klarer sig bedre end det offentlige, når det handler om patientsikkerhed.”
Ny ældrelov skal gentænke området
Ældreminister Mette Kierkgaard har flere gange tilkendegivet, at en ny ældrelov, der skal ’gentænke ældreområdet’, er på vej. I regeringsgrundlaget står der, at man vil ”udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje.”
Men intet i tilsynsdata indikerer altså, at flere private plejetilbud er lig med bedre kvalitet.
Tværtimod er det særligt efter besøg på friplejehjem, at Styrelsen for Patientsikkerhed har givet kritik. Her afslørede 21 ud af i alt 48 – altså tæt på halvdelen – af tilsynsbesøgene alvorlige problemer, viser Fagbladet FOAs gennemgang.
Påbud er ’interessante’
Ved et tilsyn hos et friplejehjem tidligere på året gav styrelsen for eksempel på grund af ’kritiske problemer for patientsikkerheden’ et midlertidigt forbud mod at lade nye beboere flytte ind.
Professor Tine Rostgaard, der forsker i ældrepleje ved Roskilde Universitet, kalder den høje andel af påbud til friplejehjem for ’interessant’.
”I den politiske debat bliver friplejehjem nogle gange fremstillet som bedre end de kommunale. Men den måde, vi måler kvalitet på i tilsynene, kan ikke umiddelbart understøtte, at private tilbud er bedre end kommunale, eller omvendt for den sags skyld. Derfor bør man fra politisk side være påpasselig med at brande et særligt ejerforhold, og i stedet diskutere ældreplejen mere nuanceret,” siger Tine Rostgaard.
Både Tine Rostgaard og Pia Kürstein Kjellberg pointerer, at det relativt lille datagrundlag – i alt knap 1.000 tilsynsbesøg, hvoraf knap hver femte tilsyn var hos privat aktør – betyder, at man ikke kan drage mere endegyldige konklusioner på baggrund af opgørelsen.
Behov for flere nuancer
I FOA håber sektorformand Tanja Nielsen, at tallene kan bidrage til flere nuancer i debatten om ældrepleje.
”Friplejehjem er gode til at profilere sig selv og deres værdier, ligesom flere politikere igen og igen fremhæver friplejehjem. Og så opstår der hurtigt en idé om, at de er bedre end de kommunale plejehjem. Men ud fra tilsynene, er der intet, der tyder på, at det er tilfældet. Nærmere tværtimod. Jeg er faktisk overrasket over, at der har været problemer på så mange friplejehjem,” siger Tanja Nielsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at medvirke i et interview på baggrund Fagbladet FOAs opgørelse. I september udgav styrelsen sin egen gennemgang af tilsynsdata. Den viste, at hvert fjerde tilsyn med ældreområdet afslørede større eller kritiske problemer.
”Vi ser, at rigtig mange plejecentre og hjemmeplejeenheder har problemer med at leve op til minimumskravene for patientsikkerhed og den basale pleje,” konstaterede Anette Lykke Petri på styrelsens hjemmeside og stemplede det som ’utilfredsstillende’.